Puslespil fra Jan van Haasteren

Jan van Haasteren i tegneserier og tegnefilm

Jan van Haasteren er en hollandsk tegner fra 1936. Som ung gik han på kunstskole og uddannede sig som tegner. Han har produceret adskillige tegneserier og tegnefilm. Op gennem slutningen af 1900-tallet gjorde han sig kendt i tegneserieverdenen, og har også tegnet puslespil for puslespilskompagniet Jumbo.

Underholdene billeder med mange detaljer på hvert puslespil

Hans tegninger er meget karakteristiske med de runde figurer, og de store næser på hans personer. Stereotyper, almindeligt kendte personer og tilmed også dyr. Detaljerne er mange, og der er ikke et enkelt hjørne af en puslespilstegning, der står frit og tomt. På puslespillene finder man bybilleder og hverdagssituationer i kaos. Der optræder altid masser af mennesker, og små scenarier udspiller sig. Med et puslespil fra Jan van Haasteren underholdes man af hver enkel situation man samler med brikkerne. Og når spillet står færdigt, vil man sikkert kunne finde endnu flere detaljer. Det siges endda Haasteren har placeret en hajfinne i alle sine billeder, som hans publikum kan gå på jagt efter.

Sjove puslespil til alle aldre

Haasteren fortid som tegneserie-tegner har givet ham en god portion humor, og den er altid at finde i hans puslespil. Siden 1980’erne hvor Haasteren begyndte at tegne puslespil fra Jumbo, har han stået for op mod 40 % af tegningerne på deres puslespil. De overfyldte og humoristiske tegninger har vundet plads hos masser af familier siden hen, og forhandles både på nettet og i diverse spilforretninger.

Puslespillene med Jan van Haasteren fås i alle sværhedsgrader. Helt fra 150 brikker til flere hundrede eller endda flere tusinde. Således kan man lægge puslespil med få brikker, hvis man har små børn, og efterhånden som børnene vokser, vokser antallet af brikker med. Puslespil er en hyggelig måde at samle familien på, og alle kan være med rundt om bordet til at finde brikker og grine med, når Haasterens scener udfolder sig.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Swiftray Theme Powered by WordPress