Det har været tre flittige dage her i den lange weekend, der lige er gået. Vi har fået ordnet haven. Den er klar til sommeren. Terrassen er blevet malet op med træbeskyttende middel. Højbedene er blevet plantet om. Og ja, jeg har faktisk ligget på knæ og fået skåret kanterne på græsplænen snorlige. Jeg følte mig som en idiot. Men hvad gør vi ikke for at få en pæn have. Og ja, græsplænen er blevet rigtig flot. Jeg kan godt lide det, når der er skarpe kanter, og man kan se, hvor bedene strækker sig til. Nu mangler vi sådan set bare at få beskåret nogle af frugttræerne. Blandt andet et blommetræ. Der er nogle grene, der hænger lidt for meget. Men jeg sætter min lid til, at min mand får det gjort i den kommende weekend.
Det hele trænger
Mens jeg lå der med skuffejernet, kunne jeg iagttage vores hus. Vi trænger til at få gavlene malet. Også med træbeskyttende middel. Det er en opgave, som jeg helst vil gå at gøre i de kommende dage. Jeg har alligevel fri. To fri i hele denne uge. Havde bare brug for ikke at skulle tænke på at skulle arbejde. Når jeg er færdig med gavlene – jeg regner med at have fået dem malet på torsdag, vil jeg ringe til min vinduespudser i Helsingør, så han kan komme og få dem vasket helt rene. Der er nogle striber hist og pist efter sidste gang, jeg selv pudsede dem. Og efter på torsdag vil der muligvis også være nogle småpletter efter træbeskyttelsen. Det kan jo ikke undgås, at det drypper lidt. Jeg er ikke så bekymret for, om vinduespudseren kan få dem af. Det lykkedes ham fint sidste år. Så det går nok også igen i år.
Ingen regn tak
Håber bare ikke, at det styrter ned den dag, han kommer – så er det jo svært at få bugt med beskidte vinduer. Hvis det kan lade sig gøre, vil jeg helst have, at han kommer på fredag, så jeg kan fortsætte min miniferie i weekenden. Nu må vi se. Jeg booker ikke tid, førend jeg er færdig med gavlene. Lige nu er jeg godt nok lidt øm i ryggen af at sidde på knæ eller hug, men det går nok over. Det er god gymnastik at lave havearbejde. Men jeg får jo nok strakt mine rygmuskler godt igennem i de kommende dage. Jeg skal jo klatre op og ned ad stigen og strække armene op for at kunne nå helt op i toppen.
Ikke bange for højder
Heldigvis er jeg ikke bange for højde. Så det der med at komme op på stigen er ikke et problem for mig. Min mand derimod er hunderæd for højder. Så arbejdsfordelingen er vist rimelig: Jeg tager mig af gavlene, og han klarer frugttræerne. Det er et job, som jeg simpelthen synes, er for tungt for mig: at stå der ved træet med saven og bagefter, så slæbe grenene hen til hjørnet, hvor vi saver dem i mindre stykker, og får dem stablet op til brænde. Åh, brændeovnen! Den skal jeg huske at have gjort ren. Der ligger sikkert gammelt aske i den, der skal skovles væk. Det bliver ikke i dag.
