Al den jura

Lige nu forsøger jeg at abstrahere fra hverdagen. Jeg gemmer mig. I min egen lille verden, som bare er romantik og problemløs. Og jeg ved godt, at jeg ikke kan blive ved med at gemme mig. Men lige nu er der ikke andre ting, jeg kan gøre.

I retten

I morgen skal jeg i retten. Det er en dårlig sag, og jeg ved, at vi taber. Min klient har fået advarsler om det, men insisterer på, at vi kører sagen. Det er en injuriesag eller bagvaskelse. Men der er ikke hold i den.
Jeg har forsøgt at forklare ham, at det ikke er injurier at skrive på Facebook, at man har haft en dårlig erfaring.

Det er dog en meget magtfuld kunde, jeg har. Han har tidligere haft held i lignende sager. Men denne gang synes jeg, at han går over stregen. Og det koster ham penge. Ikke kun til mit salær. Det kan også koste ham, fordi han vil givetvis blive stævnet for en anden sag af den person, som sagen i morgen sigter.

Prekært

Jeg må indrømme, at jeg ikke er glad for den situation, jeg er havnet i. Men hvad gør man. Jeg har brug for arbejde. Det har været et svært halvår at komme igennem, og det ser ikke ud til, at det bliver nemmere i de kommende måneder.

Mens jeg sidder her og lytter til stille musik, en sen sommeraften, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg sikkert ikke ville have haft det bedre, end jeg har det nu. Måske burde jeg have forfulgt min idé og have gået på konservatoriet. Men det turde jeg jo ikke. Min far var meget dominerende og forlangte, at jeg læste jura. Så det gjorde jeg. Og ja, det er et spændende felt at arbejde i. Så længe man bare ikke skal håndtere svære kunder. Sådan som jeg skal i morgen.

At være advokat

Jeg ved, at vi ikke vinder sagen. Jeg ved, at jeg vil få skældt hæder og ære fra. Men det kan faktisk være lige meget. Kunden har penge nok. Han kan betale sig til en bedre advokat, hvis han kan finde én, der vil tage hans sager. Det ved jeg bare, at han vil få svært ved. Og grunden til, at han er kunde hos os, er kun, at han kender min chef privat.

Der røg det ud: Det er med andre ord sådan en vennetjeneste, jeg skal stå som ansvarlig for i morgen. Jeg er ikke glad for det. Faktisk, så er jeg fuldkommen kold over for den sag. Den siger mig intet. Og derfor har jeg besluttet, at når jeg vågner op efter sagen i overmorgen, så siger jeg min stilling op og åbner mit eget firma. Jeg vil ikke længere bare tage sager, fordi cheferne siger, at jeg skal. Jeg vil selv vælge. Og jeg vil specialisere mig, så alle ved, at hvis det handler om injurier eller fejl og mangler ved fast ejendom, ja, så er det ikke mig, de skal have fat i.

Disclaimer

Skriv et svar